Her får du mulighed for at komme med ind i maskinrummet hos Frøsnapperen. Vi vil høre hvem de er, hvad de laver - ikke bare med at pakke bestilte frøposer, men også om udvælgelse af frø og "pasning af hjemmeside/webshop" m.v.

Frøsnapperen giver 15% rabat på forudbestilte varer, som afhentes på denne besøgsaften. Se mere under tilmelding.

Der vil også på aftenen være restsalg til kontant/mobilepay betaling samt bogsalg.

Derudover vil der være kaffe- og kagesalg samt smagsprøve på deres sprudlende, hjemmelavede vandkefir med citron, så der er helt sikkert lagt op til en hyggelig aften ved Frøsnapperen.

Tilmeldingen sker via nemtilmeld senest den 6 marts. Den 7 marts sender vi jeres mail adresse til Frøsnapperen og derfra modtager I en rabat kode som I kan benytte fra mandag den 9. marts til torsdag 12. marts kl. 15.00. Bestilling foretages på: https://froesnapperen.dk.
Frøsnapperen benytter ikke jeres mailadresse til andet end at sende jer rabat koden. Du vil ikke modtage noget nyhedsbrev, med mindre du aktivt går ind og melder dig til.